Brug dit lokale miljøpunkt, og få hjælp til at spare på vandet.
Det kan føles som en svær balance at tage hensyn til miljøet, uden at give køb på den komfort der ligger i at tage et langt brusebad, eller skrue op for varmen på en kold dag, eller bruge tørretumleren når det regner.
Der er mange valg at tage, og som almindelig forbruger kan det være rigtig svært at finde ud af, hvor man skal sætte ind: Hvilke spareråd nytter virkelig noget, hvilke muligheder findes der og hvor er de billige løsninger? – for ofte handler det jo ikke kun om miljø, men også om penge.
I Københavns Kommune er hjælpen heldigvis nær – for vi har hele otte Miljøpunkter, som hjælper med gratis råd og vejledning om alle emner inden for miljø og klima.
Miljøpunkterne ligger på centrale adresser, spredt over hele København, og man kan komme lige ind fra gaden og få hjælp – eller deltage i nogle af de mange kurser eller events, som de er engageret i.
Hvis du vil høre, hvad du selv kan gøre for miljøet, for dig selv og i dit lokalmiljø, er dit lokale Miljøpunkt det rigtige sted at starte. Du kan se, hvad der sker hos dit lokale Miljøpunkt, hvis du følger linket i listen nedenfor.