I 2008 lå husholdningernes daglige vandforbrug på knap 114 liter pr. indbygger i Københavns Kommune kun lidt mindre end forbruget i 2007. Målet er, at vandforbruget her skal reduceres til 110 liter i døgnet pr. indbygger i 2010, og i den nye Green Cities-samarbejdsaftale, som Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune vedtog den 28. august 2008, er målet skærpet til 100 liter pr. døgn pr. indbygger ved udgangen af 2012.
Derfor har Københavns Energi igangsat kampagnen Max 100 - Spar mere vand i marts 2010. Kampagnen har til formål er at oplyse borgere i Københavns Kommune om mulighederne for at spare på vandet.
Det daglige vandforbrug i boligen var i 2010 i Købehavn 108 liter pr. indbygger - vi er derfor godt på vej til at få det daglige vandforbrug i boligen ned på maks. 100 liter pr. indbygger ved udgangen af 2012.
Har du spørgsmål til kampagnen, eller ønsker du at danne netværk med Københavns Energi omkring kampagnen, kan du kontakte os på tlf. 3395 3395.